• Har du altid drømt om at være en del af et webbureau?
• Vil du arbejde med kendte firmaer og brands fra hele Danmark?
• Brænder du for at lave velfungerende kode til Open Source CMS-systemer? Så har vi den perfekte stilling til dig :)

Kan du vinge samtlige nedenstående punkter af, så er du det perfekte match som kommende web udvikler i vores webbureau.

 

Om jobbet

Som vores nye web udvikler vil du samarbejde med resten af teamet på ca. 13 mand vil vi varetage diverse webopgaver som f.eks. udvikling af hjemmesider, udvikling af plugins, database arbejde, sikkerhed, opdatering og vedligeholdelse af sites, mm.

 

Om dig

Vi forventer at du har generelt kendskab og erfaring med PHP, gerne som web udvikler fra tilsvarende stilling. Om du har taget lange uddannelser eller om du er autodidakt programmør gør ingen forskel for os. Det vigtigste er at du kan levere kickass PHP kode.

Vi forventer du har grundlæggende kendskab og erfaring med følgende:
• Indsigt i WordPress CMS kerne og udvidelser
• MySQL databaser
• Javascript (jQuery, AJAX og diverse frameworks)
• CSS styling og diverse CSS frameworks, f.eks. Bootstrap og Foundation

Gerne kendskab og erfaring med:
• Kommandoer i SSH
• API (bl.a. REST og SOAP)
• Diverse PHP frameworks
• Hastighedsoptimering
• Analytics tracking
• Kundekontakt over telefon, emails og ticket system
• Joomla CMS, Drupal CMS Magento webshop

 

Du kan se frem til

At skulle møde på arbejde i store lyse, rummelige lokaler med højt til loftet. Vi har et skønt fælles område med sofalounge, hvor man kan smide benene op, og tale om løst og småt. Vi får leveret lækker frokost buffet mandag og onsdag, og der er fri kaffe/te samt sodavandsordning. Vi har en uformel omgangstone hvor der er plads til alle. Desuden er vi stolte af vores flade ledelsesstruktur og uhøjtidelighed.

 

Ansættelse

Ansættelse og løn efter aftale og kvalifikationer. Der er tale om en 37 timers stilling, med ansættelse så snart vi finder den rigtige kandidat da vi har travlt.

 

Vi glæder os til at høre fra dig :)

PS Ansøgningen skal være på dansk i PDF format.

 

Der er 1 ledig stilling