Case oversigt

Case: Mærk Næstved

Næstved Kommune tog kontakt til os for at få udviklet en hjemmeside med overblik over alle områdets aktiviteter. Det nye oplevelse-site, kaldet Mærk Næstved, giver kommunens borgere mulighed for let at finde frem til de spændende begivenheder i Næstved og omegn.

Udover at fungere som en levende oplevelses-portal, hvor alle kan tilmelde deres begivenheder, er det nye website også med til at brande kommunen overfor borgere og kommende borgere, som får en indgang til at se, hvad kommunen har at byde på.

Proces og projektplan

Vi gik til opgaven i tæt parløb med Team Kommunikation hos Næstved Kommune og lagde sammen en projektplan med milepæle for projekts forløb samt en kravspecifikation, som tydeliggør kravene til websitet for de involverede parter.
Hjemmesiden blev til i en dynamisk process med Næstved Kommune, som indledningsvis blev præsenteret for et wireframe løsningsforslag, der efter godkendelse af Næstved Kommune udmøntede sig i et PhotoShop design layout, som gav en solid base for udviklingen af sitet.
Undervejs i processen blev designet tilpasset i forhold til Næstved Kommunes behov og ønsker for det visuelle udtryk af hjemmesiden.

WordPress CMS

Med udgangspunkt i projektplanen for Mærk Næstved tog Mediastyle udviklerne fat på at opbygge den unikke oplevelses-portal i WordPress CMS, som er et skalérbart og brugervenligt system.
Team Kommunikation opretter selv begivenheder og seværdigheder, og borgere kan tilmelde begivenheder gennem en formular på hjemmesiden. Hjemmesiden er opbygget med en brugervenlig filtrering ud fra begivenhedernes kategorier og tidspunkter, som er placeret tydeligt øverst på websites forside.
Denne opbygning holder fokus på oplevelses-portalens kernerolle som indgangen til kulturlivet i kommunen, og gør det let for brugerne at søge mellem de mange muligheder i Næstved.

Teknologier brugt til projektet

Det tekniske setup

Vi har udviklet en avanceret søgefunktion med udgangspunkt i WP Advanced Search framework’et, som giver mulighed for præcis og avanceret opbygning af søgefunktioner i WordPress.

Søgefunktion som kan søge i kategorier, i perioder eller inden for en bestemt periode. Den er bygget til at kunne finde arrangementer i Næstved kommune, og til at gøre det nemt for brugeren at finde lige præcis det man leder efter.

Når arrangørerne skal oprette en begivenhed, foregår det gennem en formular bygget med plugin’et Contact Form 7. Team Kommunikation gennemgår herefter de indsendte begivenheder og lægger dem op på hjemmesiden.

Central søjle i kommunens branding

Hjemmesiden er i dag en hjørnesten i Næstved Kommunes branding og fungerer som en indgang til alle de spændende aktiviteter, som kommunens borgere kan tage del i.

Sitet er integrereret med Mærk Næstveds Facebook side, så begivenheder kan deles på de social medier med et klik. Website og sociale medier udgør herved en dynamisk helhed, som kommunens borgere kan tage del i på mange forskellige platforme.

Design & brugervenlighed helt i front

Når Team Kommunikation opretter begivenheder og seværdigheder, tildeler de eksempelvis et sted og et tidspunkt og giver de forskellige aktiviteter kategorier som for eksempel Sport, Børn, Natur eller Musik, så borgerne nemt kan finde frem til de begivenheder, der passer præcis til dem.

Designet er holdt rent og enkelt med gode kontrastforhold, og white space er med til at holde de rene linjer på sitet helt i tråd med nyeste tendenser inden for webdesign.

Et mobilvenligt website

Hjemmesiden er selvfølgelig opbygget responsivt, så den tilpasser sig efter den enhed brugeren benytter, uanset om det er en telefon, tablet eller en desktop computer.

I visningen på mobile enheder er der lagt vægt på at give den fulde oplevelse af hjemmesiden og søgefunktionen over begivenheder. Hvor brugeren kan hente søgefunktionen frem via et tryk på et ikon som illustrerer søgning.

Mærk Næstved websitet blev 28. maj 2016 kåret som vinder af kategorien mobiloptimering ved Årets Danske WordPress Award af det danske WordPress fællesskab.

Lyder vi som bureauet for dig?

Kontakt os angående dit projekt

Send os en email med spørgsmål. Du kan også sende os et billede eller en kravspefikation

- Eller ring på vores hovednummer 4345 4344

Ved at bruge denne formular accepterer du opbevaring og håndtering af dine data på denne hjemmeside.