HJHansen

H.J.Hansen Genvindingsindustri A/S er en stor koncern som bl.a. arbejder med genvinding og nedbrydning af skrot som f.eks. bygningsaffald, jernskrot og kabelskrot. I forbindelse med nye internationale tiltag, var der behov for et re-design og re-lancering af deres webprofil, bestående af en hjemmeside med flere subsites.

Dialog
Da der var tale om et stort projekt, med mange afdelinger og underafdelinger, faldt valget på CMS systemet Joomla.

Missionen med den nye hjemmeside, var at der skulle skabes et homogent og tidssvarende visuelt udtryk. Al administration af siden samt dens undersider, skulle samles under et tag.

Joomla er særligt velegnet til informationsmættede websites, og giver god mulighed for en tilpasset administration.

Design
Mediastyle har stået for at udvikle deres visuelle identitet, design, teknisk implementering af hjemmesiden og dens undersider.

Designet er lavet så alle sider og undersider harmonerer, og efter ønsket om et nutidigt look and feel. Designet er desuden fuldt responsivt, og kan tilgås fra alle populære enheder.

Derudover rummer siden flere specialbyggede features, hvorfor Joomla var et godt valg som CMS. Arbejdet skete i tæt dialog og sparring mellem Mediastyles udviklere, og H.J Hansens repræsentanter.