Mediastyle solgt til Mobius Consult – pressemeddelelse

Det glæder os at berette at Mediastyle pr. 1. september 2021 er overgået til Mobius Consult. Overdragelse er i gang og vil finde sted løbende året ud.

Ny direktør er Kristian Lerche, som udtaler:
“Det er mig en fornøjelse at få æren af at kunne videreføre Mediastyle og den kultur, der har bragt firmaet til der hvor det er i dag. Jeg tror på selskabets værdier og at de er grundlæggende for den videre succes.
Vi vil forsat levere hjemmesider og webshops til alle vores kunder med samme høje ambitionsniveau som tidligere.”

Som kunde i Mediastyle vil du næppe opleve ændringer i forhold til før. Ambitionen er at fastholde serviceniveauet og sikre business-as-usual.
Det sagt er det vores mål at øge vores kapacitet og kompetenceniveau det kommende år, således at vi hurtigere og bedre kan tage fra på de opgaver I må have til os.
I den kommende tid kan du derfor møde nye folk i Mediastyle, som vil servicere dig.

For de kunder som har integration via IEX, vil integrationerne blot køre videre som hidtil. Her vil Mediastyle og IEX finde ud af et fortsat samarbejde.

For de medarbejdere som tidl. har arbejdet for Mediastyle, vil der være en glidende overgang hvor de vil fortsætte deres ansættelse i IEX. Her vil der ligeså være et fortsat samarbejde indtil Mediastyles nye medarbejdere er ordentligt indkørt i rutinerne. Skulle du sidde med spørgsmål hertil, så tøv ikke med at kontakte din kontaktperson.

Det har været en spændende periode med ejerskiftet og alle implicerede tror fuldt og fast på at det bliver en fantastisk fremtid Mediastyle går i møde, da den nye ejer kommer med frisk energi som alle kunder kan få gavn af.

Skulle du have nogle spørgsmål i forbindelse med skiftet, så er du altid velkommen til at tage fat i Kristian Lerche på kl@mediastyle.dk.linux80.curanetserver.dk

Her kan du læse om en spændende, ny ejer med massere af erfaring:
http://www.konsulent-nyt.dk/vis/37/145/kunden-der-blev-konsulent/