Cover BL Prestashop

Denne uges blogindlæg fortæller historien om vores samarbejde med den ambitiøse B2B virksomhed Boliglet ApS, og etableringen af deres enorme webshop.

 

Hvem er Boliglet

Boliglet er en veletableret handelsvirksomhed, der startede tilbage i 2010. Deres mission er at levere kvalitetsprodukter til en lav pris.

Produkterne tæller bl.a. værktøj, vvs og el-artikler, beklædnings og sikkerhedsudstyr samt meget mere. Siden vi indledte samarbejdet, tidligere på året, har vi set meget frem til at lancere Boliglets nye webshop. 

Boliglet arbejder udelukkende med B2B, heriblandt boligforeninger, hoteller og større industrivirksomheder.

 

Ny webshop i Prestashop

Noget af det der gør netop den her case så interessant for Mediastyle, var at den formåede at teste vores færdigheder til fulde. Projektbeskrivelsen blev udfærdiget i nært samarbejde mellem vores projektleder, programmører og Boliglets ejere.

Processen gjorde det ganske klart at vores samlede kompetencer ville komme i brug, såfremt opgaven skulle løses.

De skulle overgå fra deres daværende løsning, til en spritny en af slagsen, bygget i Prestashop. Den nye B2B webshop omfattede et helt nyt design, konvertering af eksisterende indhold, kunder og produkter fra Boliglet’s daværende webshop.

Boliglet ønskede en større automatisering af deres systemer, for at sikre og optimere brugeroplevelsen for deres mange kunder. Mere end 120.000 produkter og omtrent 4500 produktkategorier skulle integreres fra andre grossister. Her kan vi eksempelvis nævne AO og Sanistål.  

 

Hvorfor Prestashop

Når man tager Boliglets digitale størrelse i betragtning, så var Prestashop det mest kvalificerede valg. Med de forskellige muligheder til webshops og CMS systemer, så forholder det sig sådan at Prestashop, eller Magento for den sags skyld; er to af de bedste open source webshop systemer til en kunde af Boliglets kaliber.

Boliglet har som nævnt flere end 120.000 produkter, og omtrent 4500 produktkategorier. Derfor vurderede vi Prestashop til at være den mest optimale løsning. Hver Webshop eller CMS har sine styrker og svagheder, og i dette tilfælde havde en løsning i fx WordPress med Woocommerce ikke været optimal.

Vi laver mange hjemmesider og webshops i både WordPress og Woocommerce, da de er aldeles fremragende at arbejde i – og med. Blot ikke til et setup af denne størrelse.

De havde anseelig mængde kundedata, der ligeledes skulle overføres til den nye webshop. Her var vores opgave at føre deres historik og kundepræferencer, med over i det nye system, så brugeroplevelsen blev så smooth som muligt.

Prestashop er som nævnt velegnet til en shop som Boliglets, men det var alligevel noget af en udfordring. Hjemmesidens hastighed skulle helt i top og de tekniske aspekter, produktkategorier og varer, gjorde det utrolig tungt for sitet. Efter en meget koncentreret indsats lykkedes det at optimere siden, og opnå et resultat alle parter var tilfredse med.

 

Det færdige resultat

Vi er meget stolte af vores samarbejde med Boliglet. Vi har stået for det komplette redesign af deres tilstedeværelse på nettet, inklusive redesign af logo, hvor deres nye webshop nu reflekterer deres identitet, både visuelt og funktionelt. 

Det var en opgave der krævede det fulde spektrum af vores færdigheder, hvor alle afkroge af teknisk snilde og IT knowhow kom i brug. Boliglet har nu en optimeret webshop, med den fornødne automatisering og hastighed, der sammen sikrer en god brugeroplevelse. 

 

Det med småt

De fik desuden en integration fra Prestashop, til e-conomic. Den blev naturligvis leveret af vores trofaste samarbejdspartner, IEX Integration.

Boliglet er også hostet gennem os, igennem vores underselskab MShost.

Vi har også opsat deres nyhedsbrev i Mailchimp, og lavet lidt gammeldaws print marketing i form af brochurer. 

 

Skrevet af Mikkel Jensen

Brochure BL Prestashop