Så er det tid til opdatering af din WordPress hjemmeside. Den 11. april klokken 22.00 udkom årets første større opdatering af WordPress. Den nye version 4.5 “Coleman” har taget navn efter den amerikanske tenor-saxofonist Coleman Hawkins og swinger næsten som hans instrumentalisering af jazzballader og bebop.

Dog er vi også stødt på et par “falske toner” på denne version af WordPress blandt de features, som “Coleman” ruller ud.

wordpress-logo-stacked-coleman

Designmæssig forbedring og nye features

Med WordPress 4.5 er der overordnet tale om små forbedringer af CMS’et, som for det meste drejer sig om gøre det lettere at oprette og tilpasse indhold. Og denne version byder derfor ikke på de helt store forandringer af WordPress.

  • Responsiv forhåndsvisning af dit site for tablets, smart phones eller desktop
  • Bedre billedhåndtering
  • Forbedret kommentarfelt

4.5 kan breake funktionalitet på din hjemmeside

Som altid er det vigtigt at holde sit site opdateret med seneste CMS version for at have sikkerheden i top. Dog er vi her i huset blevet opmærksomme på, at WordPress 4.5 kan påvirke funktionalitet på dit website.

Denne nye WordPress version risikerer nemlig, at jQuery, som er en form for programmeringssprog, der ofte anvendes i plugins, holder op med at virke ved opdatering, så plugins ikke længere vil fungere korrekt.

Dette skyldes, at den nye version af WordPress anvender seneste version af jQuery 1.12. Derfor skal plugin udviklerne sørge for at opdatere deres plugins, så de understøtter den nye version af jQuery, men det gør ikke alle plugins endnu.

Husk backup og hold øje med dine plugins

Når du skal opdatere din hjemmeside, er det vigtigt, at du sørger for at have en backup af dit site, som du kan lægge op, hvis noget går galt. Herudover bør du oprette en arbejdskopi af din hjemmeside og her teste opdateringen, før du opdaterer dit rigtige live site.

På grund af de problemer opdateringen af jQuery kan give dine plugins, bør du denne gang være særlig opmærksom på, om plugins på dit site vil fungere korrekt med WordPress 4.5.

Lad os klare din opdatering

Vi kan opdatere din WordPress hjemmeside for dig, så du undgår dyr nedetid på dit site. Vi tager en backup af dit site og opretter en arbejdskopi af din hjemmeside. På arbejdskopien opdaterer vi først dit site og sørger for, at alt er, som det skal være, før vi opdaterer din rigtige hjemmeside – så er du sikker på at plugins, design og webshop virker perfekt efter opdateringen.

Har du brug for assistance med at opdatere din hjemmeside kan du kontakte os her.

Læs mere om WordPress 4.5 her.

Se video om WordPress 4.5 her.

codeispoetry-rgb