Er du e-købmand, og skal du til at vælge webshop-system, er du sikkert faldet over Shopify, som tilbyder en abonnementsbaseret shop-løsning, der er nem at komme i gang med.Normalt kører Shopify i sit helt eget univers, hvor webshoppen er hosted hos Shopify og e-købmanden styrer butikken i Shopifys eget dedikerede administrationspanel. Nu har canadierne bag Shopify taget skridtet videre og har lanceret et plugin til WordPress, der gør det muligt at sælge med Shopify på en hjemmeside drevet af WordPress CMS’et.

Hos Mediastyle har vi kørt Shopify WordPress plugin’et gennem vores test-mølle og kigget systemet efter i sømmene for at se, hvem den nye shop-løsning passer til.

wordshopy

Ny spiller i WordPress systemet

Den ubestridte konge af e-commerce på WordPress platformen er WooCommerce, som er gratis at bruge og tilbyder en ægte open source løsning med stor frihed til tilpasninger og mulighed for at udvikle eller tilkøbe udvidelser efter shoppens helt konkrete behov.

Shopify er derimod closed source med mere begrænsede muligheder for tilpasning end WooCommerce, men kommer til gengæld med et stærkt out-of-the-box setup, som er let at gå til, når der skal langes varer over den virtuelle disk i webshoppen. Der skal dog betales et løbende abonnement for brug af platformen, som starter på 9 $ om måneden.

wordpress_-_shopify_dashboardzoomicon-green

 

Sådan virker det

Shopify plugin’et til WordPress fungerer ved at hele shopdelen finder sted hos Shopify. Det vil sige, at produkt-oprettelse, checkout og betaling sker via Shopfiy. I WordPress genererer plugin’et så shortcodes, som henter produkter og købsknapper ind fra Shopify på WordPress siden.

wordpress_-_shopify_produkt_indstillingerzoomicon-green

 

Vi tester løs

I vores test gik det nemt at opsætte plugin’et, og på en omtrent en halv time var vi klar til at lave den første test-ordre (uden betalings gateway opsat).

For at benytte plugin’et installerede vi først et af de for øjeblikket tre gratis themes, der er udviklet specielt til brug med Shopify plugin’et. Når shoppen skal administreres, åbner Shopify administrationen inde i WordPress med adgang til at styre hele Shopify delen direkte i WordPress. Shopifys administration er lettilgængelig, og det er nemt at oprette produkter med videre. Når produkterne skal hentes ud i WordPress fungerede det nemt ved lægge shortcodes ind på pages eller posts alt efter, hvor vi gerne ville vise produkterne.

Når kunderne er klar til at afslutte et køb, åbner Shopifys checkout. Denne checkout er simpelt opbygget og hurtig for kunden at komme igennem.

wordpress_-_indsaet_produkt_3_af_5zoomicon-green

 

Konklusion

Efter vi har afprøvet systemet grundigt, er indtrykket, at Shopify plugin’et er en god løsning til e-commerce købmanden med få og simple produkter på repertoiret. Og som ikke har behov for avanceret kategori-styring af produkterne og primært sælger varer med simple krav til opsætning og special tilpasning i shoppen.

Til gengæld får man en shop-løsning, der er lige til at bruge, og hvis man er nystartet iværksætter, der bare vil i gang, er Shopify en effektiv løsning, som kombinerer den stærke WordPress platform med Shopifys solide shop-system.

Skal e-købmanden derimod drive en webshop med masser af produkter og produktvarianter, er det stadig WooCommerce, der står tilbage som lederen af WordPress e-commerce med en skalerbar løsning med næsten uanede muligheder for tilpasning af shoppen til præcis de krav og ønsker, webshop-ejeren har.

Har du behov for en Shopify eller WooCommerce webshop til din WordPress hjemmeside, kan vi hurtigt sætte den op for dig. Tag en snak med os, så finder vi sammen ud af hvilket shopsystem passer til din forretning.

Læs mere om Shopify plugin’et her.